Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenNæste indlæg: Forrige indlæg:

Masterchef på Den Blå Planet

Masterchef laver mad til Den Blå Planets gæster

Onsdag den 25. februar sender Masterchef TV3 fra Den Blå Planet.

Der er 6 deltagere tilbage i denne indledende uge, og dommerne har i dag hevet dem ud af det vante køkken og budt dem indenfor i Nordeuropas største akvarium, Den Blå Planet. Blandt hammerhajer og rokker skal deltagerne konkurrere om den ene plads videre i programmet. I dagens første udfordring skal de 6 deltagere i hold lave mad med fisk til akvariets gæster – og det er bestemt ikke det samme, som at lave mad til de hårde Masterchefdommere.

Tiarmet blæksprutte på menuen

Det dårligste hold ryger ud i en intens kamp om overlevelse, og her gælder det om at lave en ret med et dyr, som ingen af deltagerne har arbejdet med før: en tiarmet blæksprutte.