Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /var/www/html/wp-content/themes/greenbrook/lib/html/head.php on line 97
Rejs til Tanzania og Zanzibar med Den Blå Planet | Dev. Blå Planet
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenNæste indlæg: Forrige indlæg:

Rejs til Tanzania og Zanzibar med Den Blå Planet

IMG_2351

Vi byder dig velkommen til en fremragende safari med en perlerække af verdensklasseoplevelser og et højt niveau af indkvartering. Tanzania, vel nok verdens mest komplette safariland, er i vores kolde og mørke måneder det ultimative sted at være for safarifolket. Samtidig er vejret og oplevelserne ved, på og i vandet helt på toppen på magiske Zanzibar.

Det bedste tidspunkt at besøge Tanzania og Zanzibar på

Vi har selvfølgelig udvalgt de bedste safariparker for årstiden, hvilket giver dig en nærmest uendelig række af sublime naturoplevelser, hvor ikke mindst Serengeti er på sit højeste. I disse måneder opholder næsten 1½ million gnuer sig i parkens sydlige del. Fra midten af februar og nogle uger frem føder de godt 250.000 gnukalve, hvilket tiltrækker rovdyrerene i sjældent stort antal. På Zanzibar bor vi på nordøstkysten med de verdensberømte palmeklædte hvide strande og samtidig tæt på de bedste dykkelokaliteter.

Forvent høj klasse

Vi har valgt indkvartering af meget høj standard og ikke mindst med en fremragende placering for disse måneder på året. Vi har naturligvis sørget for, at du ikke udsættes for kedelige og gentagne kørsler frem og tilbage, men indkvarteres dér, hvor dyrene er. Du har tilmed den luksus at blive fløjet direkte fra Serengeti retur til Arusha og videre til Zanzibar. Det er ikke blot en imponerende oplevelse at se de smukke landskaber fra oven, men du sparer også 50 % af kørslen. Du bruger altså din kostbare tid på naturoplevelserne!

dykker

Download rejseprogrammet her